10 grunde til at rejse til Den Dominikanske Republik

Puerto Plata i Den Dominikanske  Republik indeholder alle dine caribiske drømme.
De fleste drømmer om et øde, caribisk strandparadis, men sandheden er, at der ikke er mange steder tilbage, hvor du egentlig kan undgå turisme helt. Billigere rejser og direkte flyruter har gjort, at flere og flere får øjnene op for de kridhvide strande, der er omringet af palmer på den anden side af jorden. Det er netop det, der gør Puerto Plata så specielt. Gemt væk på nordkysten af Den Dominikanske Republik huser regionens ”sølvport” alle dine caribiske drømme, og vi har samlet vores rejseeksperters 10 bedste tips. Læs med her.

 Den Dominikanske Republik

1. Strandene: Jada, det er en kliche, men ikke uden grund. Den Dominikanske Republik har nogle af de længste og mest uberørte strande i Caribien. Den mest kendte er Playa Grande – en af landets lækreste. Her er alt, hvad du har brug for til en perfekt strand dag – afslapning, svømning og surfing.

2. Maden: Den Dominikanske Republik er anerkendt for sin varierende og smagfulde mad. Her kan du vælge mellem luksuriøse restauranter med gourmet menuer, til lokale og autentiske cafeer og gadekøkkener! Er der én ting, som du ikke er i Den Dominikanske Republik, så er det sulten!

3. Vandsport: Den Dominikanske Republik er et anerkendt surferparadis, men jagten på den perfekte bølge er langt fra alt, hvad du finder ved vandet. Puerto Platas behagelige brise er perfekt til både kiting, wakeboarding og vindsurfing, og byen Cabarete huser surfere fra hele verden.

Den Dominikanske Republik

4. Naturen:Vidste du at hele 25 % af Den Dominikanske Republik er beskyttet i form af nationalparker og reservater? Så når bikinistregen er tydelig nok, så skal du bevæge snuden ind mod landet. Udover en spektakulær natur er der nemlig også en masse aktiviteter – terræncykling, ridning og vandreture til de 27 vandfald i Damajagua. Sidstnævnte skulle være den absolut vildeste oplevelse i paradis!

5. Nattelivet: Puerto Plata’s bar og natteliv skal bare opleves! Alle hoteller og resorts har egne barer og diskoteker, men vil du virkelig opleve den caribiske atmosfære, så skal du smide skoene og tage ned mod stranden. Strandbarerne byder op til drinks og dans og varer gerne til solen står op!

6. Kultur: Den Dominikanske Republik består af en fascinerende blanding af kulturer. Temperaturen i Puerto Plata stiger i slutningen af juni med en ugelang kulturfestival. Her danser du til alt fra merengue, jazz og blues til sexy salsa og afrikanske rytmer. Rejser du i november, vil du også opleve den årlige Dominikanske jazz festival, og i februar børnene (eller voksne med et barnesind) gå bananas til den internationale sandslotskonkurrence!

7. Børnevenlig: Ud over fantastiske strande, skønt vejr, eksklusive hoteller og god mad, så byder Den Dominikanske Republik på en masse sjov for de små. Her kan i sejle i kajak, snorkle, ride, køre go cart og cykle samt en masse andre aktiviteter. Og så findes der også et trampolin museum, et børnebibliotek, et akvarium, badeland, legeparker og zoo! I løber ikke tør for aktiviteter.

8. Nævnte vi luksus? En af grundene til at flere og flere kommer tilbage til Den Dominikanske Republik er, at her kan man frådse i luksus til overkommelige priser. Eksklusive hoteller på Den Dominikanske Republik koster meget mindre end på andre destinationer, og du kan unde dig en masse spabehandlinger uden at tømme tegnebogen. Nærmest alle hoteller har upåklagelig kvailtet og tilbyder All Inclusive, så du bare skal fokusere på at slappe af og nyde livet.

Den Dominikanske Republik

9. Shopping:Enhver shopaholic vil stortrives i Den Dominikanske Republik! Oplev de spændende udendørsmarkeder eller søg tilflugt fra solen i de store indkøbscentre – her finder du alt fra det sidste nye til cigarer, skind, smykker og lokal kunst.

10. Det er trods alt paradis:Det siges at et billede siger mere end tusind ord. Men i dag hvor alt er photoshoppet og retoucheret, kan det være svært at vide, hvad der er ægte, og hvad der ikke er. Men det gælder ikke, når det handler om Den Dominikanske Republik. Postkortene er virkelig snapshots af virkeligheden – strandene er så hvide, sandet er så finkornet, havet er så klart og palmerne er så grønne. Alle fortjener et stykke af paradis, og når Apollo endda tilbyder charter direkte, så er der ingen grund til ikke at unde sig det.

Find din rejse til Den Dominikanske Republik.