20 grunde til at rejse til Thailand

Vi ved godt, hvorfor danskerne bliver ved med at vende tilbage til Thailand.

Thailand er det ultimative rejsemål i vinterhalvåret grundet det fantastiske vejr, men det spændende land byder på meget andet end bare dejligt vejr. Her er alt, hvad du kunne ønske dig af strande, oplevelser, kultur og asiatisk mad. Drømmer du at rejse mod varmere himmelstrøg snart, så kommer vi her med 20 grunde til at vælge netop Thailand.

1. Maden!
Noget af det aller bedste ved Thailand er den fantastiske mad! Hvor end i landet du befinder dig, så gemmer der sig en kulinarisk oplevelse rundt om hvert gadehjørne af restauranter, markeder og boder. Hvis du vil, kan du også tage på et af de mange thailandske madkurser og invitere middagsgæster herhjemme på ægte thailandsk Pad Thai.

2. Strandene
De milelange hvide sandstrande med krystalklart vand og svajende palmer er for mange den primære grund til at rejse til Thailand. Det bedste af alt? Uanset hvilken ø du vælger, er du sikret et fantastisk paradisstrand.

thailand_1

3. Du får set meget på kort tid.
Det er ret nemt og enkelt at komme rundt i Thailand. En sjov måde at opleve landet på er med tuk-tuk, der ofte kommer hurtigt rundt, og nogle er med musik og diskolys. Vil du se mere af Thailand, kan du eksempelvis kombinere en uges afslapning i Hua Hin med en aktiv uge med eventyr i Bangkok. Rejs hjem med en forståelse af den unikke mangfoldighed, som dette magiske land har at byde på.

4. Det thailandske folk
Thailand bliver ikke kaldt «smilets land» uden grund. Thaierne er imødekommende ud over det sædvanlige, og de tager imod landets mange turister med åbne arme. Lærer du også en sætning eller to på thai, så skaber du uden problemer gode relationer!

5. Prisniveauet
I Thailand er prisniveauet noget lavere end i Danmark. En enkel middag kan sagtens koste kun 20 kroner, lokal alkohol under 10 kroner og en taxitur koster ikke mere end en busbillet herhjemme.

thailand_2

6. Bangkok
Vidste du, at Bangkok er den mest besøgte by i verden? Den pulserende by har alt, hvad en storby skal indeholde, og samtidig er der en helt unik atmosfære. Oplev nogle af byens mange markeder, udforsk de spektakulære templer, nyd en drink på en af byens mange hotellers tagterrasse og tøm pungen i en af de mange storcentre.

7. De kulturelle attraktioner
Thailand er et mekka for kulturelskere! Grand Palace er med sin smukke arkitektur og unikke detaljer et absolut must. Du må også opleve traditionel Thailands underholdning om aftenen og et besøg i en af de mange templer.

8. Det flydende marked
Turistattraktioner har ofte en tendens til at blive turistfælder med tiden, men det flydende marked lige uden for Bangkok er ikke en af dem. Det er en helt speciel oplevelse at flyde rundt i træbådene og suge alle indtrykkene til sig ude på vandet. Sørg for at købe frisk frugt fra en af bådene – bedre bliver det ikke!

thailand_3

9. Dykning
Smukke koraller, fisk i alle regnbuens farver, skildpadder og skjulte skatte – Thailands krystalklare vand er en drøm for dykkere. Den lille ø Koh Tao anses som en af verdens lækreste øer, og med hele 32 dykkerområder, som kan nås med båd på kort tid, tiltrækker den mennesker fra over hele verden.

10. Thaiboxing
Thailands nationalsport er populær blandt befolkningen, og sporten er en vigtig del af thaiernes livsstil. Flere besøgende har fået øjnene op for kampsporten, og du har mulighed for at prøve selv, samt opleve en professionel kamp på nært hold hvor end du befinder dig i Thailand.

11. Solnedgangene
Thailand er, som nævnt, kendt som «smilets land» – og der er intet, der får os til at smile mere end at nyde solnedgangen fra stranden med en iskold Singha i hånden.

thailand_4

12. Nattelivet
Der er stor forskel på øerne, men i byerne er der gang i den fra eftermiddagen af. Start aftenen på en restaurant på en af de mange skyskrabere med tagterrasse, og lad folkemængden føre dig videre derfra. Uanset om du er på jagt efter et populært diskotek, en autentisk karaokebar eller en strandfest på en ø, så finder du det i Thailand.

13. Massage
Selv om størstedelen af os elsker det, så er det sjældent, at vi forkæler os selv herhjemme med det. Måske på grund af en hektisk hverdag, eller fordi det er alt for dyrt. I Thailand får du en times massage for en brøkdel af, hvad det koster herhjemme. Vælg mellem traditionel thaimassage, fodmassage eller aromaterapi – eller und dig det hele! Du fortjener det.

14. Jungle-eventyr
For naturelskere og eventyrlystne er Thailands mange jungler og nationalparker et trækplaster uden lige. Tag på dagsture eller slå lejr over natten og oplev alt fra zip-lining, river rafting eller mød elefanterne i det fri.

thailand_5

15. Shopping
Thailand har noget for alle. Fra billige markeder hvor du kan prutte om prisen til luksuriøse designerbutikker med priser, der stadig er lave i forhold til herhjemme. Køb eventuelt noget krydderi med hjem, så varer feriefølelsen lidt længere!

16. Det internationale miljø
Thailand er et land, hvor du selv vælger, om du vil være turist eller en del af lokalbefolkningen. På grund af alle turisterne og de udenlandske som bor her, er landet meget internationalt. Du finder globale markeder, restauranter og butikker side om side med autentisk thailandsk kultur og traditioner – og det i sig selv er en god grund til at rejse hertil.

17. Ayutthaya
Thailands tidligere hovedstad er et must, hvis du interesserer dig for historie. Her kan du bl.a. se enorme bronzestatuer i Wat Mongkol Borpith, Wat Phra Srisanpetch og Wat Yai Chai Mongkol, samt ruiner fra templer og paladser som giver et uforglemmeligt indtryk af, hvordan byen var engang. Ruinerne er på UNESCO’s Verdensarvsliste.

18. Vejret!
Regntid eller ej – i Thailand skinner solen året rundt!

forside

19. Farverne
Fra lyserøde taxier og blinkende neonlys i Bangkok, orange dragter på buddhistiske munke i templerne og den fantastiske, turkise hav, hvor fisk i gule, blå og røde farver svømmer rundt. Lotusblomster i rosa farver og glitrende lys fra lanternerne på Yi Peng festivalen: Farver er noget af det første, som du lægger mærke til i Thailand – og det er uden tvivl noget af det, som du vil savne, når du kommer hjem igen.

20. Luksus eller budget
Thailand er ikke bare et rejsemål for alle, der vil opleve kultur, smukke strande, lækker mad og fantastisk vejr – det er også for økonomien. På grund af det lave prisniveau og mængden af hoteller er Thailand et mekka for backpackere. Men det fantastiske, farverige land er også for dig, der ønsker en luksusferie. De forskellige øer har hver deres særlige træk, og alle tilbyder hoteller i forskellige prisklasser. Du bestemmer selv, om det skal være hostel eller 5-stjernet.

Skriv et svar