Kom i julestemning: De 10 bedste julemarkeder i Europa

Und dig en tur inden jul og kom i rigtig julestemning på nogle af Europas bedste julemarkeder!

December er lige rundt om hjørnet, og det betyder én ting: det er snart jul! År efter år skriver vi lange lister og planlægger os gule og grønne. Men når du egentlig nogensinde at komme i julestemning? Fortvivl dog ikke – der er håb forude. I december bugner Europas storbyer af julemarkeder, julelys og fantastisk stemning. Find din favorit by og find den juleglæde frem, som du havde som barn.

Krakow

1

Den gamle by i Krakow er smuk, og juletiden er ingen undtagelse. På julemarkedet på Rynek torv kan du vandre mellem utallige boder, og lade dig friste af de mange delikatesser, lokale håndværksvarer som uldsokker, hatte og smykker. Fyld kufferten med unikke julegaver!

Berlin

2

Berlin kan uden tvivl kaldes Europas juleby – her er der nemlig utallige julemarkeder at vælge mellem! Du finder dem på Gendarmenmarkt, Alexanderplatz, Opernpalais og Potsdamer Platz. Friluftsmuseet Domäne Dahlem har også julemarked i weekenderne op til jul, bland andet et juleværksted for børn. For en nostalgisk stemning bør du tage til Schloss Charlottenburg.

Budapest

3

På julemarkedet i Vörösmarty Square i Budapest kan du vandre mellem hundredevis af juleboder, som sælger unik julepynt og andet håndværk. Der er også udstillinger og underholdning og facaden på Gerbeaudbygningen forvandles til en enorm adventskalender, hvor et nyt vindue åbnes dagligt. Så bliver det ikke mere magisk, vel?

Frankfurt

4

Både når det gælder besøgstal og størrelse, er julemarkedet i Frankfurt et af de største i hele Tyskland – og et af de smukkeste! Markedet strækker sig over områderne Römerberg, Paulsplatz og Mainkai, og det består af hele 200 boder med alt, hvad du kunne ønske dig af et julemarked. Rundt om det 30 meter høje juletræ, er der dagligt underholdning i form af koncerter, fanfarer fra balkonen på St. Nicholaskirken og klokkespil.

Riga

5

Det siges at traditionen med at pynte juletræ stammer fra Letland. Om det er rigtigt ved vi ikke, men du er garanteret at komme i julestemning, når du besøger julemarkedet i Riga. Her er der korsang, juleværksteder og hyggelig stemning. Der er også masser af boder med smukt håndværk og alt godt til maven. Skynd dig – det er snart jul!

Tallinn

6

Julemarkedet i Tallinn har i flere år været i toppen af listen over Europas bedste! Den gamle by i Tallinn kaldes ofte for eventyrlig, og er de perfekte omgivelser for at komme i en god, traditionel julestemning. På markedet kan du købe næsten alt, hvad der hører julen til – og se julemanden med rensdyr i weekenden.

London

7

Storfavoritten London skuffer heller ikke i julen! Mange tager hertil for at købe julegaver og tøj til julens mange festligheder. Og julemarkederne er bestemt også et besøg værd! En af favoritterne er Hyde Park Winter Wonderland, der, med sine mange boder, attraktioner og forestillinger, er helt fantastisk. Kommer du ikke i julestemning her, så må du være grinchen 😉

Prag

8

Julemarkederne i Prag bliver stadig kåret som nogle af Europas bedste. De er fordelt på to torve i den gamle by, men der er kun 5 minutters gåafstand mellem dem, så du kan sagtens nå dem begge. Med hele den fantastisk smukke by i baggrunden er du sikret at komme i julestemning.

Wien

9

I Wien oplever du en fantastisk julestemning og gamle traditioner. Et juleparadis med duft af gløgg og andre lækre julesnacks. Der er over 20 officielle julemarkeder i byen, blandt andet på Rathausplatz og Maria Theresien Platz. Og på Freyung har der været julemarked siden 1772!

København

10

Danmark kan også være med! Jul i vores dejlige storby er nemlig noget helt specielt, og for mange er jul i Tivoli en tradition. Kombiner din tur i Tivoli med juleshopping – du kommer helt sikkert hjem med en masse julestemning i bagagen.

Find din storbyferie her.