En ny ferietrend: Kombinér træning og badeferie

Vil du komme hjem fra sommerferien opladet, brunere og lykkeligere? Så er det en træningsferie, som du skal vælge – en god, anderledes og trendy måde at tilbringe feriedagene på.

Aktiv og sporty ferie er en stigende trend i hele verden. Flere og flere danskere bytter luftmadrassen i poolen ud med yogamåtter på stranden, når de er ude og rejse. Her har vi samlet 5 hoteller med de bedste forudsætninger for solfyldte dage, boblende endorfiner og øget selvtillid!

1. Playitas Resort på Fuerteventura

Sportshotellet over alle sportshoteller er selvfølgelig Playitas Resort! Playitas er lig med 100% sport. Dette førsteklasses træningsanlæg, som er over en million kvadratmeter (!) på Fuerteventura har uendelige træningsmuligheder. Alle, der ønsker en aktiv ferie, skal tage hertil, og Playitas har noget for alle,  uanset om I rejser som børnefamilie, motionister eller elitesportsudøvere, så findes der sportsakademi for børn, fantastiske surfmuligheder, flotte løberuter, gruppetræning, tennisbaner, golfbaner, mulighed for dykning – og Kanarieøernes største fitnesscenter! Og vil du bare have en dovne-dag, så ligger stranden et stenkast fra hotellet, og der findes nogle skønne pools med fantastiske udsigter på resortet. Find hotellet her.

2. Thanyapura sportshotel i Thailand

Kombinér din rejse til fantastiske Thailand med træning i verdensklasse! Sportsudøvere har tilmed rangeret dette hotel i toppen sammen med det populære vintersportshotel Playitas Hotel. Her får du topudstyret træningsrum, olympisk pool, velværecenter og et stort udvalg af gruppetræning. I a la carte-restauranten serveres der friske råvarer fra hotellets egne, økologiske afgrøder, og du kan kickstarte dagen med en frisk helsejuice, der er spækket med mineraler og vitaminer – YES! Find hotellet her.

3. Levante Beach Resort på Rhodos

Familieidyl for alle på Rhodos! Flere pools for både store og små, samt ude og inde, seks tennisbaner, multisportsbane, pilates, vandpolo, bordtennis, fodbold, billard, dykning, windsurf, vandski, wakebord… og listen fortsætter. Her kommer du ikke til at kede dig, og hotellet har også vundet sølv i vores Customer Choice Awards – så gæsterne er lige så glade for stedet som os. Find hotellet her.

4. Sheraton Gran Canaria Salobre Golf Resort på Gran Canaria

Skønne Sheraton på Gran Canaria byder på aktive dage og luksuriøs afslapning. Her er der særligt godt, hvis du er golfentusiast, for hotellet har nemlig to 18-hullers golfbaner samt golfskole og putting green! Omgivelserne er fantastisk lækre, så trives du ikke på greenen, så kan du en gratis hotelbus til stranden, opleve Maspalomas‘ magiske sanddyner, der ligger 10 minutters kørsel derfra eller bare nyde hotelområdet og de 7 pools. Fantastisk! Find hotellet her.

5. Cavo Spada Deluxe & Spa på Kreta

Til sidst, men bestemt ikke mindst, følger Cavo Spada Deluxe på Kreta. Her står der træning, komfort og spa på menuen – en perfekt treretters, der gør sindet lettere og benene stærkere! Hotellet ligger lige ved strandkanten og har en standard, der selv vil imponere den mest kræsne gæst. Aerobic, zumba og pilates efterfulgt af plejende time på hotellets hamam. Luksus! Find hotellet her.

 

Er du stadig ikke helt overbevist om, at en aktiv ferie er noget for dig eller din familie/partner? Måske kan vores træningsekspert, Henrik Leth, overbevise dig:

”Man skal tage afsted på en aktiv ferie med familien, fordi der frigøres endorfiner, og aktiviteterne er med til at få fællesskabsfølelsen til at stige i familien. 

Og så giver det bare en masse gode oplevelser at være aktiv på ferien sammen. Vi ser især på vores Apollo træninger at de teenagere, og lidt større børn, der ellers har en tendens til at sidde isoleret med iPad’en får et godt alternativ. Vi har god erfaring med særligt boksetræningen, hvor de kan være med enten alene, sammen med søskende eller forældre. Her får man en følelse af at være stærk, og samtidig være sammen og have det sjovt.
Jeg håber, vi ses i løbet af sommeren.” – Henrik Leth. 

Henrik Leth x Apollo træninger her.

 

Find din aktive ferie.