Pakketips: 15 ting som du altid bør have i kufferten

pakketips

Danskerne elsker at rejse, særligt i vinterhalvåret, og inden kulden melder sin ankomst, er de fleste af os allerede klar til at pakke kufferten og komme afsted mod varmen. Forhåbentlig huske du altid dit pas – men hvad med alt det andet?
Få vores pakketips her!

Her er 15 ting som du altid bør have med i kufferten til vinter:

1: Rejseapotek – husk din allergimedicin, hygiejneartikler og førstehjælp. Det er ikke altid nemt at finde et apotek i junglen, og det kan være svært at finde ud af, hvad der er hvad. Så husk altid det hjemmefra!

2: Myggespray – ikke undervurdér skaden bare fordi myggene er små. De bider, og de er ubarmhjertige!

3: Solcreme – med høj faktor og UV-dragt til de mindste.

4: Vådservietter, vådservietter, vådservietter – de er bare gode at have i tasken, hvis fingrene skal vaskes efter en smeltet is osv. Vådservietter er bare gode.

5: Et ekstra sæt badetøj – urinvejsinfektion i paradis er bare ikke særlig sjovt, og det er altid rart at have noget at skifte med.

6: Solbriller og hovedbeklædning – nogle steder i verden kan det blive op til 40-50 grader. Av av hovedbund.

7: En tynd cardigan/jakke – det kan blive køligt i løbet af aftenen.

8: Kamera, lader og ekstra memory-kort – Minderne skal jo foreviges?

9: Adapter! Køb den inden turen – de kan være dyre i lufthavnen.

10: Gode sko – hvis du skal ud og se omgivelserne, så er det altså ikke rart i slippers eller løse sandaler.

11: Plaster til fødderne – hvis nu dine sko ikke er så gode alligevel 😉

12: Kopi af pas, rejseforsikring på engelsk og evt. visum – det er altid godt at være helt på den sikre side.

13: Lidt kontanter i lokal valuta.

14: Ordbog! At kunne et par fraser på sproget kan forandre hele ferien.

15: Godt humør 🙂

God tur!

Skriv et svar