>Vil kæresten til fodboldkamp, men du på shopping? Fortvivl ikke! Slå hellere to fluer med et smæk!
Jeg tager mig friheden, at være lidt personlig. Jeg ved nemlig, at der er stor sandsynlighed for, at du som læser dette indlæg på mange måder ligner mig: En kvinde med rejselyst.
Har du også en mand, som min: en fanatisk fodboldfan på galskabens rand, der sidder klinet til skærmen hver gang, der er en vigtig kamp i TV?
Ligesom mig, har du sandsynligvis spurgt dig selv, hvor ofte “store kampe” spilles. VM-slutrunden forstår jeg. Og EM. Til dels også Derby mellem arvefjender. Men liga? Venskabskampe?! Det til trods for at jeg betragter mig selv som gennemsnitlig interesseret i fodbold.
Den bitre sandhed er, at det faktisk er forbandet sjovt
Jeg er født og opvokset i en fodboldfamilie med en far, som tvang kærligheden til sporten ned i halsen på mig, før jeg kunne gå. Dag efter dag stod vi med benene plantet i græsset og øvede straffespark og hjørnespark, hvordan man header til en bold uden at brække næsen og kunsten at filme uden at blive opdaget. Jeg blev derimod aldrig nogen storspiller, men fodboldinteressen forblev. Til en vis grad.
Så faldt jeg for en skotte. En forbandet skotte. Er du klar over, hvor fodboldgale skotter er? Jeg indrømmer det: Der er dage, hvor jeg frygter, det vil kamme over for mig. Men som alle ved, handler alle forhold om kompromiser. Tålmodighed. Ofre. Så da han bestilte en fodboldrejse, skulle jeg selvfølgelig med. Og vi var langt fra alene.
Sidste år rejste alene 93.000 nordmænd på fodboldrejse til Storbritannien. 93.000! Sport, med fodbold i spidsen, er nu hvad der tiltrækker flest turister til England. Og ved du hvad? Jeg forstår det. Stemningen på stadion er noget helt unikt – uanset om du er en fodboldfan eller ej. I løbet af 90 minutter vil du opleve mere underholdning end noget andet sted – selvom du ikke kaster et blik på selve banen en eneste gang.
Fodboldfans er i nemlig noget for sig selv. De ånder og lever for holdet, de støtter – brøler, synger, vifter med bannere og skåler. Og den bitre sandhed er, at det faktisk er skide sjovt at observere.
Alle dommere ville give gult kort for dette.
Derudover har jeg indset, at fodboldrejser er den ultimative ferie. Din mand får oplevet “en vigtig kamp” – og nu hvor man gennem Apollos fodboldrejser frit kan vælge rejselængde og hotel, får jeg oplevet en ny by. Jeg kan heller ikke benægte, at min bedre halvdel er mere tålmodigt på shoppingturen, da han ved, jeg uden brok vil tage med til kampen næste dag.
Så nu står kalenderen på fodboldrejser fire gange om året – og shoppingproblemet er løst. For hvad er bedre end en vellykket og indholdsrig ferie – for begge parter?
Leave A Reply