Triatlonforbundets sportschef deler sine bedste tips til dig, som skal på træningsrejse!
Ifølge triatlonforbundet i Norges sportschef, Arild Tveiten, så er god planlægning alfa omega for en vellykket træningsrejse. Her har vi derfor samlet hans allerbedste tips; fra hvornår på året du bør rejse, til hvordan du får mest ud af tide – og hvad du skal have med i bagagen.
Timing er alt
De allerfleste topidrætsudøvere har en eller flere træningsophold i udlandet i løbet af året. Specielt gælder dette udøvere indenfor udendørs sportsgrene – da det skandinaviske vejr ikke altid er optimalt. Det samme bør man tænke på, når man planlægger et træningsophold under varmere himmelstrøg, derfor anbefaler Tveiten, at man rejser mellem november og april.
“Det handler om to ting; vejret og hvor i træningsforløbet man er. For en aktiv motionist med ambitioner om præstationsudvikling, er den bedste tid at rejse på i grundtræningsperioden. Så får man en hel uge med fokus på træningen, der ligger et værdifuldt grundlag for videre fremdrift, siger han.”
Skræddersyet træningsprogram
Den største fordel ved træningsrejser er, at man kan have 100% træningsfokus – uden forstyrrelser. Derfor sætter Tveiten de samme principper op for både eliteudøvere og motionister:
“Det gælder om at få en del mere mængde på, end det man fx får hjemme på samme tidspunkt. Derfor lægger vi vægt på at få lidt ekstra cykel og svømning, da det er noget, som kan være vanskeligt at træne meget derhjemme på den tid af året. Det gælder om at udnytte mulighederne på bedst mulig måde.”
Triatlonforbundet har flere træningsturer til Fuerteventura i løbet af året. Her ligger Kanarieøernes største træningsanlæg, Playitas, med faciliteter i topklasse. Derudover byder øen på gode muligheder for Open Water svømning, noget som naturligvis er vigtigt for en triatlet.
Sådan får du mest muligt ud af ugen
Ifølge Tveiten er det vigtigste på en træningsuge ikke at få trænet så meget som muligt, men at finde balancen træningsmæssigt, sådan at man kan træne normalt igen efter en træningslejr. Mange gør nemlig den fejl, at man træner for hårdt og kommer hjem helt færdig, og trænger til en uges ferie for at få overskuddet igen. Derfor anbefaler han, at man ikke træner for hårdt den første dag – og heller ikke den sidste.
“Den fejl som de fleste begår er at afslutte en træningslejr med en ekstra lang træningsdag for at udnytte det sidste af ugen. På den måde øger man chancen betragteligt for at blive syg efterfølgende. Begynd ugen forsigtigt – og afslut forsigtigt”, er hans råd.
Resten af ugen kan man træne varieret i alle discipliner. Lange ture, intervaller, tekniktræning er alle vigtige dele af en god træningsuge. På forbundets AG lejr har man desuden altid ekstra fokus på svømmeteknik, da det er vigtigt for de fleste, der er med. Og så arrangeres der altid mindst ét teammøde, hvor træningen diskuteres.
Dette skal du have med i kufferten
Efter mange træningsrejser er sportschefen efterhånden god til at pakke rigtigt. Han anbefaler at pakke så let som muligt, da de fleste har tungt udstyr, som de skal have med. Enkle ting er dog altid med – solcreme fx. På Fuerteventura er der også nogle gange uvejr og regn, og tidligt om morgenen er det køligt, så træningstøj og fodtøj til den slags vejr er også vigtig.
“Noget af det bedste ved Playitas er, at man kan leje rigtig gode cykler. Så ønsker man at pakke rigtig let, og foretrækker man ikke at have sin egen med, så er man sikret godt udstyr alligevel,” afslutter han.
Sportschefens vigtigste tips:
- Husk solcremen! Specielt under svømningen. Mange får ødelagt træningsfejre, fordi de glemmer at smøre sig efter første træning.
- Hold igen lidt i starten og slutningen af træningslejren. Træning og rejse er hårdt for kroppen, så man øger chancen for sygdom ved at træne for hårdt i disse perioder.
- Tag dig god tid til at nyde! Ikke bare at nyde at træne et nyt sted, men også pauserne imellem. Kaffestop på lange cykelture er obligatorisk – forkæl dig selv!
Leave A Reply